Første orientering fra EU
22. april 2010
Orientering fra EU
Så er det blevet tid til min første orientering fra Europaparlamentet, siden jeg startede i mit praktikophold den 1. februar.
Under mit arbejde for Christel Schaldemose, kommer jeg primært til at beskæftige mig med landbrugspolitikken. Her er den socialdemokratiske gruppe i parlamentet i gang med at udarbejde en total reform af EU's landbrugspolitik, som skal beskrive hvordan EU stiller sig på landbrugsområdet efter 2013. Det bliver en spændende proces at følge, fordi det på mange måder er et meget ideologisk område blandt de politiske grupper og historiske et kerneområde i EU.
Det er også spændende, fordi der er stor forskel på hvordan vi ser det i vores samlede socialdemokratiske gruppe i Europaparlamentet, I den danske gruppe af socialdemokrater er der helt enighed om retningen, men vi er nok ikke helt enige med de franske fæller i denne sag. Derfor har vi lige nu nogle meget spændende diskussioner som bliver interessante at følge i den kommende tid.
En stor beslutning der blev taget lige efter jeg ankom til Bruxelles, var selvfølgelig valget af den nye kommission. Udefra kan det sikkert have set meget fornuftigt ud, og flere var ude og rose Barroso for de mange kvindelige kommissærer der var udpeget. Men hvis man kigger lidt bedre efter viser det sig at Barroso samtidig har lavet så meget om på de ressourcer han tillagde de forskellige områder, at reelt set vil mange af kommissærerne ikke have tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven. Heriblandt Connie Hedegaard.
Det er tydeligt at Barroso ikke gerne deler magt med nogen, og han er meget opsat på at han alene skal tegne EU's ansigt udadtil. Med pres fra den socialdemokratiske gruppe hernede, lykkedes det os at fastlægge den kurs kommissionen skal følge i den næste periode. Hvilke områder der skal prioriteres højest, og i hvilken rækkefølge initiativerne skal tages. Det var et ret vigtigt skridt, fordi det betød at vi kunne sætte nogle socialdemokratiske fingeraftryk på en ellers ret borgerlig kommission.
Det andet der fyldte meget i den første Strasbourg-session efter jeg var ankommet, var den såkaldte SWIFT-aftale mellem EU og USA. Det der var til afstemning var en midlertidig aftale mellem USA og EU om overførsel af bank-oplysninger via SWIFT-netværket. Aftalen var ret mangelfuld i forhold til hvordan personoplysningerne skulle behandles, hvor de blev opbevaret, hvem der kan få adgang til dem, og hvornår de bliver slettet igen. Derfor stemte socialdemokraterne sammen med bl.a. de liberale og de grønne imod aftalen, med opfordringen om at en ny aftale må laves hurtigst muligt.
Forbrugerpolitisk har kødklister sagen toppet dagsordenen her som derhjemme.
Kommissionens komite har anbefalet at kødklister bliver inkluderet i listen over tilladte tilsætningsstoffer. Forslaget kommer snart til høring i Parlamentet, hvor vi kan komme med kommentarer til det. Sandsynligvis får vi ikke den store indflydelse på om det bliver tilladt eller ej, men der hvor vi har mulighed for at sætte nogle fingeraftryk er hvor kød med kødklister må være placeret i butikken, hvad der skal stå på mærkningen osv. Her vil vi selvfølgelig stille meget skrappe krav. Vores holdning har hele tiden været at kødklister ikke skulle være et tilladt tilsætningsstof. For det første kan der være en sundhedsrisiko ved det. Forestil jer at et stykke kød der er sat sammen fra flere forskellige dyr, og at folk der har købt dette stykke kød bliver syge. Så kan det være ret svært at spore hvilken del af kødet der kommer fra det syge dyr. For det andet kan det gøre det endnu mere uigennemskueligt for forbrugerne hvad de køber fra køledisken.
Her har jeg personligt fået en aha-oplevelse mens jeg har været hernede. Der var nemlig en der forklarede mig at hvis man i butikken køber det, der hedder pizza-topping, som står ved siden at osten, så er det faktisk slet ikke ost man køber. Det er lavet på vegetabilsk olie, og har aldrig set en ost. Men fordi det ligner ost, og supermarkedet har placeret det ved siden af ostene, tror de fleste forbrugere, at det er ost de køber. Det kan nok være jeg tænkte mig om næste gang jeg stod i mit supermarked og fremover er der rigtig ost i lasagnen.
Sådanne forbrugerpolitiske spørgsmål kommer I nok til at høre lidt mere om henad vejen, og er rigtig vigtigt at der kommer ordentligt fokus på det.
Så er det blevet tid til min første orientering fra Europaparlamentet, siden jeg startede i mit praktikophold den 1. februar.
Under mit arbejde for Christel Schaldemose, kommer jeg primært til at beskæftige mig med landbrugspolitikken. Her er den socialdemokratiske gruppe i parlamentet i gang med at udarbejde en total reform af EU's landbrugspolitik, som skal beskrive hvordan EU stiller sig på landbrugsområdet efter 2013. Det bliver en spændende proces at følge, fordi det på mange måder er et meget ideologisk område blandt de politiske grupper og historiske et kerneområde i EU.
Det er også spændende, fordi der er stor forskel på hvordan vi ser det i vores samlede socialdemokratiske gruppe i Europaparlamentet, I den danske gruppe af socialdemokrater er der helt enighed om retningen, men vi er nok ikke helt enige med de franske fæller i denne sag. Derfor har vi lige nu nogle meget spændende diskussioner som bliver interessante at følge i den kommende tid.
En stor beslutning der blev taget lige efter jeg ankom til Bruxelles, var selvfølgelig valget af den nye kommission. Udefra kan det sikkert have set meget fornuftigt ud, og flere var ude og rose Barroso for de mange kvindelige kommissærer der var udpeget. Men hvis man kigger lidt bedre efter viser det sig at Barroso samtidig har lavet så meget om på de ressourcer han tillagde de forskellige områder, at reelt set vil mange af kommissærerne ikke have tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven. Heriblandt Connie Hedegaard.
Det er tydeligt at Barroso ikke gerne deler magt med nogen, og han er meget opsat på at han alene skal tegne EU's ansigt udadtil. Med pres fra den socialdemokratiske gruppe hernede, lykkedes det os at fastlægge den kurs kommissionen skal følge i den næste periode. Hvilke områder der skal prioriteres højest, og i hvilken rækkefølge initiativerne skal tages. Det var et ret vigtigt skridt, fordi det betød at vi kunne sætte nogle socialdemokratiske fingeraftryk på en ellers ret borgerlig kommission.
Det andet der fyldte meget i den første Strasbourg-session efter jeg var ankommet, var den såkaldte SWIFT-aftale mellem EU og USA. Det der var til afstemning var en midlertidig aftale mellem USA og EU om overførsel af bank-oplysninger via SWIFT-netværket. Aftalen var ret mangelfuld i forhold til hvordan personoplysningerne skulle behandles, hvor de blev opbevaret, hvem der kan få adgang til dem, og hvornår de bliver slettet igen. Derfor stemte socialdemokraterne sammen med bl.a. de liberale og de grønne imod aftalen, med opfordringen om at en ny aftale må laves hurtigst muligt.
Forbrugerpolitisk har kødklister sagen toppet dagsordenen her som derhjemme.
Kommissionens komite har anbefalet at kødklister bliver inkluderet i listen over tilladte tilsætningsstoffer. Forslaget kommer snart til høring i Parlamentet, hvor vi kan komme med kommentarer til det. Sandsynligvis får vi ikke den store indflydelse på om det bliver tilladt eller ej, men der hvor vi har mulighed for at sætte nogle fingeraftryk er hvor kød med kødklister må være placeret i butikken, hvad der skal stå på mærkningen osv. Her vil vi selvfølgelig stille meget skrappe krav. Vores holdning har hele tiden været at kødklister ikke skulle være et tilladt tilsætningsstof. For det første kan der være en sundhedsrisiko ved det. Forestil jer at et stykke kød der er sat sammen fra flere forskellige dyr, og at folk der har købt dette stykke kød bliver syge. Så kan det være ret svært at spore hvilken del af kødet der kommer fra det syge dyr. For det andet kan det gøre det endnu mere uigennemskueligt for forbrugerne hvad de køber fra køledisken.
Her har jeg personligt fået en aha-oplevelse mens jeg har været hernede. Der var nemlig en der forklarede mig at hvis man i butikken køber det, der hedder pizza-topping, som står ved siden at osten, så er det faktisk slet ikke ost man køber. Det er lavet på vegetabilsk olie, og har aldrig set en ost. Men fordi det ligner ost, og supermarkedet har placeret det ved siden af ostene, tror de fleste forbrugere, at det er ost de køber. Det kan nok være jeg tænkte mig om næste gang jeg stod i mit supermarked og fremover er der rigtig ost i lasagnen.
Sådanne forbrugerpolitiske spørgsmål kommer I nok til at høre lidt mere om henad vejen, og er rigtig vigtigt at der kommer ordentligt fokus på det.
